Porsche Cayenne Turbo Electric har kræfter nok til at gøre tallet meningsløst. Op til 1.139 hk, omtrent 1.500 Nm og 0-100 km/t på 2,5 sekunder er ikke længere SUV-tal. Det er en teknisk demonstration med fem sæder og plads til indkøbsposer.
En første køretur hos SlashGear viser, at Porsche har fået den store elbil til at føles rolig, hurtig og usædvanligt kompetent. Den viser også kompromiset: Jo mere bilen kan, desto flere lag af batteri, hydraulik, skærme og software skal føreren acceptere.
Komforten er mere overbevisende end accelerationen
Testen foregik i Colorado med motorvej, bjergpas og grus. SlashGear fremhæver især den stille kabine og Porsches Active Ride-undervogn, der holder karrosseriet fladt uden at gøre bilen unødigt hård. Det er vigtigere på en lang tur end endnu en acceleration, der flytter løse genstande til bagsædet.
Turbo-modellen bruger et batteri på 113 kWh og to elmotorer. Porsche oplyser op til 850 kW i Launch Control, mens den normale maksimale ydelse er lavere. Den amerikanske testbil blev opgivet til op til 298 miles efter EPA-metoden, svarende til cirka 480 kilometer. Det tal kan ikke sammenlignes direkte med en dansk WLTP-rækkevidde.
Porsche oplyser selv mere end 600 kilometer for modelrækken efter WLTP og ladeeffekt på op til 400 kW under de rette forhold. Den konkrete danske rækkevidde afhænger af version, hjul og udstyr, og prisen bliver sandsynligvis lige så vigtig som ladegrafen.
Kompleksiteten kan mærkes i kabinen
SlashGear roser de fysiske drejeknapper til temperatur, blæser og lyd. Det burde ikke være en nyhed i en bil til den pris, men resten af branchen har arbejdet hårdt på at gøre almindelige knapper til ekstraudstyr.
Til gengæld styres ventilationsdyserne gennem skærmen, og testeren kritiserer både materialer, stemningsfunktioner og et indvendigt dørgreb, der er ubehageligt at bruge. Det er små ting ved siden af 1.139 hk. Det er også de ting, ejeren møder hver eneste dag, mens Launch Control måske bliver prøvet tre gange.
Porsche fremhæver en mere servicérbar batteriopbygning med seks væskekølede moduler og styreenheder placeret, så mekanikeren lettere kan komme til. Det lyder fornuftigt, men fordelen kan først bedømmes, når bilerne har fået år, kilometer og værkstedsregninger på bagen.
Elektronikken slipper ikke helt taget
På grus oplevede SlashGear masser af greb og meget lidt af den frihed, effekten kunne love. Selv med stabilitetskontrollen sat så langt ned som muligt greb systemerne ind, når bilen vurderede, at legen blev for stor.
Det er ikke nødvendigvis et problem i en 2,5 ton tung familie-SUV. Det er bare værd at forstå, hvad Porsche sælger. Cayenne Turbo Electric er ikke en enkel sportsvogn, der tilfældigvis har fået et batteri. Den er en avanceret luksusmaskine, som bruger software og aktiv teknik til at skjule sin vægt.
Det lykkes imponerende godt ifølge den første test. Men den mest fornuftige Cayenne Electric bliver næppe Turbo-modellen. Køberen betaler voldsomt meget for kræfter, som bilen selv har travlt med at holde under kontrol.
Læs SlashGears første køretur og Porsches officielle tekniske overblik.
Aktører i artiklen
