En sensor kan give en ældre borger mere frihed til at bo hjemme og samtidig registrere flere detaljer om vedkommendes liv. Den spænding er central i et nyt forskningsnotat fra CAISA om kunstig intelligens i ældreplejen.
Notatet er skrevet af Agnete Meldgaard Hansen, lektor ved Roskilde Universitet og fellow ved CAISA. Det samler seks etiske spændinger, som medarbejdere, kommuner, borgere og pårørende må forholde sig til, når teknologien bliver en del af hverdagen.
Tryghed og overvågning kan følges ad
AI-baseret monitorering kan gøre det lettere at opdage behov for hjælp og mindske behovet for fysiske tilsyn. Men data om bevægelser, søvn og rutiner kan også åbne et omfattende vindue ind i borgerens hjem.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at spørge, om et system virker teknisk. Man må også diskutere, hvilke oplysninger det indsamler, hvem der kan se dem, og om borgeren oplever det som hjælp eller kontrol.
En anbefaling flytter ikke ansvaret over på maskinen
Andre spændinger handler om selvbestemmelse, ansvar og tillid, individuel tilpasning over for standardisering, effektivitet og fordeling af ressourcer samt menneskelige relationer.
Et AI-system kan give medarbejderen et bedre beslutningsgrundlag. Det kan også få systemets vurdering til at veje for tungt, så fagligt skøn eller borgerens egne ønsker får mindre plads. Notatet peger på behovet for løbende dialog og et tydeligt menneskeligt ansvar.
Begrænset viden om den konkrete brug
Grundlaget er en systematisk gennemgang af 43 forskningsartikler samt ni kvalitative interviews med danske aktører på ældreområdet. En stor del af litteraturen består af oversigter og begrebslige diskussioner, og de empiriske undersøgelser er ofte interviewstudier.
Notatet dokumenterer derfor ikke, at en bestemt sensor forebygger et bestemt antal fald, eller at AI automatisk frigør arbejdstimer. Det undersøger især værdier, erfaringer og forventninger omkring brugen.
Anbefalingen er at gøre etikken til en løbende samtale mellem de berørte mennesker frem for en tjekliste ved indkøbet. Et system kan ændre funktion, og en borgers behov kan ændre sig. Beslutningen om, hvad der er acceptabel omsorg, skal kunne følge med.
Kilder: CAISA artikel om forskningsnotatet, CAISA dokument om AI i ældreplejen.








