EU’s nye gennemsigtighedskrav til AI gælder fra 2. august 2026. Brugere skal blandt andet vide, når de taler med en AI, og deepfakes skal mærkes tydeligt. Reglerne er brede. De er ikke et krav om at sætte et blinkende AI-skilt på enhver tekst, som et menneske har redigeret.
Europa-Kommissionens vejledning forklarer artikel 50 i AI-forordningen. Den skelner mellem dem, der leverer AI-systemerne, og dem, der bruger dem professionelt. Det er en vigtig forskel, fordi ansvaret afhænger af både værktøjet, indholdet og den måde, det bliver offentliggjort på.
Fire situationer er centrale
Leverandører skal bygge interaktive AI-systemer, så mennesker bliver informeret, når de taler med en AI. De skal også gøre syntetisk eller manipuleret lyd, billeder, video og tekst maskinlæsbar, så oprindelsen kan opdages.
Professionelle brugere skal oplyse det, når mennesker udsættes for følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering. De skal desuden tydeligt mærke deepfakes samt AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse, når teksten ikke har været gennem menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol.
Den sidste undtagelse betyder noget for medier, virksomheder og organisationer. En redaktion, der bruger AI som hjælp og derefter kontrollerer, omskriver og tager ansvar for teksten, står ikke i samme situation som en hjemmeside, der udgiver maskinproducerede artikler uden menneskelig kontrol. Den konkrete vurdering afhænger stadig af brugen, og vejledningen er ikke en erstatning for juridisk rådgivning.
Et vandmærke skal kunne læses af maskiner
For leverandørerne handler mærkning ikke kun om en synlig tekst under et billede. AI-genereret eller væsentligt manipuleret indhold skal have en maskinlæsbar markering, der kan opdages på tværs af tjenester. Almindelig redigering og hjælpefunktioner, som ikke ændrer betydningen væsentligt, kan falde udenfor.
Det bliver den svære del i praksis. Metadata kan forsvinde, når et billede bliver beskåret, taget som skærmbillede eller sendt gennem en platform. En teknisk mærkning løser derfor ikke problemet alene. Den synlige oplysning er fortsat vigtig, især når indholdet kan forveksles med en virkelig person eller begivenhed.
Ældre systemer får en kort frist
Reglerne gælder fra 2. august. For generative AI-systemer, der allerede var på markedet før datoen, er der en begrænset overgang frem til 2. december 2026 for kravene om maskinlæsbar mærkning og detektion. Deepfakes, der blev lavet før 2. august, skal ikke mærkes med tilbagevirkende kraft, selv om Kommissionen opfordrer til det.
Bøder kan ifølge Kommissionens oversigt nå op til 15 millioner euro eller tre procent af en virksomheds globale årsomsætning. Håndhævelsen skal hovedsageligt ske gennem nationale markedsovervågningsmyndigheder.
Det praktiske arbejde begynder nu
Virksomheder bør først kortlægge, hvor AI møder kunder og borgere. Er chatbotten tydeligt en maskine? Kan et genereret billede ligne dokumentation? Bliver tekst om offentlige forhold udgivet uden en navngiven redaktør? De spørgsmål er mere nyttige end et generelt mærkat på hele hjemmesiden.
De nye regler fjerner ikke falsk indhold. De gør det sværere at gemme den automatiske oprindelse, når den har betydning. For almindelige brugere er gevinsten beskeden, men konkret: Man skal lettere kunne se, om man taler med et menneske, ser en deepfake eller læser offentlig information uden menneskelig kontrol.
