De seneste dage, eller snarere uger har ledt op til en forventet stor udmelding fra Microsoft, om deres Xbox-forretning. Rygterne har svirret om mange ting, herunder en total “sunsetting” – eller nedlukning af gamingbrandet, men så vidt er det ikke kommet – endnu.
I en lederblog på Xbox Wire, Xbox officielle talsrør, har den nyligt udnævnte direktør for Xbox, Asha Sharma, delt en intern meddelelse, som er blevet sendt til alle ansatte i Xbox:
Og det er ikke en lille justering.
Microsoft kalder det et “reset” af Xbox. I praksis betyder det tusindvis af fyringer, færre ledelseslag og en større oprydning i de mange studier, Microsoft har købt op gennem de senere år.
Ifølge meddelelsen skal cirka 3.200 stillinger væk i løbet af det kommende regnskabsår. Omkring halvdelen rammes med det samme. Samtidig forlader flere studier Xbox-paraplyen.
Double Fine og Compulsion Games bliver igen selvstændige studier, mens Ninja Theory og Undead Labs får nye ejere. Arkane i Frankrig er også under gennemgang.
Det er med andre ord ikke bare en ordinræ effektiviseringsrunde.
Det er Microsoft, der kigger på Xbox og siger: Det her setup fungerer ikke godt nok.
Xbox er ikke sund nok som forretning
Det mest interessante i udmeldingen er faktisk, at Microsoft siger det ret direkte.
Xbox-forretningen er ikke sund nok.
Asha Sharma skriver, at Xbox’ marginer er markant lavere end sammenlignelige platform- og publishing-forretninger. Hun peger blandt andet på en mindre konsolbase, højere omkostninger, Game Pass, multiplatform-strategien og en stor content-portefølje, som ikke er vokset hurtigt nok.
På almindeligt dansk:
Microsoft har brugt enorme summer på spil, studier og infrastruktur.
Game Pass har været fedt for spillerne.
Men det har ikke været fedt nok for regnearket.
Xbox’ store strategi de seneste år har netop været at blive mere end en konsol. Xbox skulle være et økosystem. Game Pass på konsol. Game Pass på PC. Cloud gaming. Play Anywhere. Xbox-apps på TV. Spil på håndholdte enheder. Spil alle steder.
Spændende. Men det er også en model, hvor nogen betaler forskellen. Og lige nu ligner det, at Microsoft er ved at finde ud af, hvor stor den forskel egentlig er.
Game Pass var buffetmodellen
Game Pass har længe føltes som en buffet.
Du betaler én pris og får adgang til en masse. Nogle gange spiller du de store titler. Andre gange prøver du noget mærkeligt, som du aldrig havde købt til fuld pris.
Det var især her, Xbox kunne noget andet end PlayStation.
PlayStation havde ofte de store prestige-eksklusiver.
Nintendo havde sine egne IP’er og sin egen logik.
Xbox havde Game Pass.
Og i en periode var det faktisk nok til, at Xbox føltes som den mest interessante platform. Ikke nødvendigvis den mest populære. Men den mest forbruger-venlige.
Problemet med buffetmodeller er bare, at de sjældent bliver ved med at være ubegrænsede.
Når abonnementet ikke længere vokser hurtigt nok, begynder virksomheden at kigge på omkostningerne. Og i gaming er omkostningerne ikke kun servere og support. Det er også studier, udviklere, spilprojekter og alt det indhold, der skulle gøre abonnementet værd at betale for.
Det ærgerlige er, hvilke studier der ryger
Det her havde været mindre interessant, hvis Microsoft kun skar i mellemledelse og dublerede funktioner.
Men de studier, der nu ryger ud, er ikke ligegyldige.
Double Fine er ikke et Call of Duty-studie. Det er Psychonauts, skæv humor og lidt mere personlig spiludvikling.
Ninja Theory er Hellblade. Ikke verdens største franchise, men et studie der faktisk prøvede at gøre noget anderledes med historiefortælling, lyd og mental sygdom i et actionspil.
Compulsion Games har heller aldrig været det sikre valg. We Happy Few var ujævnt, men med en tydelig idé. South of Midnight lignede også et af de spil, der kunne give Xbox lidt karakter.
Undead Labs er State of Decay. Ikke poleret på den klassiske AAA-måde, men en serie med sin egen fanbase og sin egen overlevelses-sandbox.
Det er præcis den slags studier, der gjorde Microsofts opkøbsstrategi interessant.
Hvis Game Pass bare bliver en distributionskanal for de største franchises, mister modellen noget af sin værdi. Så er det ikke længere et sted, hvor du opdager noget nyt. Så er det bare endnu et abonnement med de sikre titler øverst.
Microsoft har måske ret
Det irriterende er, at Microsoft måske har ret.
Måske var Xbox blevet for tungt. Måske havde de købt for bredt ind. Måske giver det ikke mening at eje så mange studier, hvis de ikke kan omsættes til vækst. Måske er Game Pass i sin nuværende form bare dyrere, end mange af os har lyst til at indrømme.
Det er ikke svært at forstå forretningslogikken.
Konsolmarkedet er ikke eksploderet. Hardware er dyrt. Store spil er blevet vanvittigt dyre at udvikle. Abonnementer kræver konstant nyt indhold. Og når man samtidig har købt Bethesda og Activision Blizzard, er der også et pres for at vise, at pengene var brugt fornuftigt.
Så ja: Selvfølgelig kommer der en oprydning.
Men som gamer er det stadig en ærgerlig udvikling.
Fordi Microsofts Xbox-strategi i lang tid var interessant netop fordi den ikke kun handlede om de største IP’er. Den handlede om adgang. Bredde. Bagkataloger. Mærkelige spil. PC og konsol i samme økosystem.
Nu ligner strategien mere klassisk platformstænkning:
Færre lag.
Færre omkostninger.
Mere fokus.
Bedre marginer.
Større franchises.
Det er sikkert sundere for Microsoft.
Det er ikke nødvendigvis sundere for Xbox som gamingbrand.
Hvad er Xbox egentlig nu?
Det store spørgsmål er, hvad Xbox skal være fremover.
En konsol?
Et abonnement?
En cloud-tjeneste?
Et publishing-label?
En app på dit TV?
Et Microsoft-login med achievements?
Svaret er nok: Lidt af det hele.
Men det er også problemet. Xbox har i flere år bevæget sig væk fra idéen om én boks under fjernsynet og over mod et økosystem, hvor Xbox er noget, der kan findes på mange enheder.
Det giver mening teknisk.
Det giver mening strategisk.
Men det gør også brandet mere uklart.
For hvis Xbox ikke længere først og fremmest er konsollen, hvad er det så, vi som gamere skal have en relation til?
Game Pass?
Cloud gaming?
Call of Duty?
Minecraft?
Bethesda?
En Windows-baseret konsol i 2027?
Det kan godt være, Microsoft har et klart svar internt. Men udadtil har Xbox længe virket som en strategi, der konstant er ved at forklare sig selv.
Det er ikke en nedlukning – men det er et skifte
Xbox er ikke død.
Det er vigtigt at sige.
Microsoft lukker ikke brandet. De dropper ikke gaming. De ejer stadig nogle af verdens største spilserier. De har stadig Game Pass. De har stadig cloud. De arbejder stadig på ny hardware.
Men det Xbox, der i en periode prøvede at være hjemsted for både store franchises og mere skæve satsninger, ser ud til at blive strammet op.
Mere Activision Blizzard.
Mere Bethesda.
Mere sikre IP’er.
Mindre “vi ejer en masse interessante studier og ser, hvad der sker”.
Det kan sagtens give bedre tal.
Men det kan også gøre Xbox mere kedeligt.
Og det er nok min største anke.
Ikke at Microsoft forsøger at få styr på en dårlig forretning. Det skal de.
Men at den slags oprydninger næsten altid rammer det, der gjorde platformen interessant i første omgang.
Hvis reset betyder, at Xbox bliver en sundere forretning, men et mere forudsigeligt gamingbrand, så har Microsoft måske løst sit problem.
Men vi andre har mistet noget af det, der gjorde Xbox værd at følge.
Aktører i artiklen
