Polestar 5: Selv en specliste kan blive filmkunst

Polestar 5: Selv en specliste kan blive filmkunst
Foto: Polestar

Polestar 5’s nye film er et sjældent godt eksempel på, at reklame stadig kan føles som cinema.
Alexander Skarsgård – svensk, stoisk og magnetisk – spiller hovedrollen i et minimalistisk møde mellem mand og maskine. I stedet for den klassiske voice-over får vi en meget techbaseret dialog mellem ham og en Polestar-agent, hvor bilens tekniske specifikationer næsten bliver poesi.

Det burde ikke virke. Men det gør det.



Der er noget næsten zen-agtigt over hans levering. Han taler med et halvt smil og en ironisk distance, som om han selv ved, at salgstalen er absurd – men alligevel meningsfuld, pakket ind i et ikke slet skjult “hemmelig-agent” narrativ. Den balance gør reklamen mere menneskelig end 100 CGI-klip nogensinde kunne.


Polestar har for længst gjort stilhed til et virkemiddel. Her bliver den til format. Rummet er lyst, kameraet arbejder langsomt og dialogen får lov at ånde. Ingen hurtige cuts – og perfekt timing og tone.


Når sælgeren remser specifikationerne op – 650 kW of power, 1.015 Nm torque, 800 Volt power-system – virker det næsten komisk. Men Skarsgårds blik forvandler tallene til karakter. Det er reklame, der forstår sin egen kliché og vender den til æstetik.


Filmen balancerer hårfint på grænsen mellem kunst og kølighed.
For nogen vil Polestars tone føles for steril – som om der mangler sved, støv og virkelighed. Men netop i det sterile ligger pointen: Polestar sælger ikke drømmen om fart, men følelsen af kontrol. I’ll take it!


Passer til dig, hvis …
… du savner reklamer, der tør være anderledes.
… du har et svagt punkt for skandinavisk design og underdrevet humor.
… du mener, at Alexander Skarsgård burde få en pris for perfekt levering i en reklamefilm.



Se filmen på YouTube

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *